Ubberud og Ravnebjerg Kirke  
2.jpg
3.jpg
4.jpg
5.jpg
8.jpg
9.jpg
10.jpg
11.jpg
12.jpg
 
 
   
         

 

Kirkens historie


Den 1. maj 1902 blev grundstenen til kirken nedlagt af Biskop Styhr i overværelse af de fleste af distriktets beboere, sognepræsten, arkitekten, håndværksmestrene o. fl. Et pergarnent med beskrivelse af kirkens tilblivelse blev i et metalkapsel indmuret i tårnets gavl under grundstenen. Der blev talt af sognepræsten og sunget en salme.

I løbet af sommeren og efteråret stod kirken færdigbygget. Den blev indviet 4. søndag i advent, den 21. december 1902 af Stiftsprovst senere Biskop Balslev - lndbudt til indvielsen var Stiftamtmanden Jonqueres, arkitekten, provsten, provstiets præster m. hustruer m.fl. - For at fremmede ikke skulle optage pladsen i kirken, blev der udstedt adgangstegn til distriktets beboere, som regel to til hver husstand. Samtidig blev lærer Rasmussen, Ravnebjerg ansat som kirkesanger ved kirken og kirkebylærer. År 1904 blev der ved frivillige gaver fra kirkedistriktets beboere og med tilskud fra kommunen opført et lighus på kirkegården. Samme er i h.t. ministeriets resolution af 8. september s.å. overtaget af kirken. Det kostede 970 kroner.

 

Da det blev kendt i Ravnebjerg og omegn at man ville bygge en ny kirke gik der selvfølgelig mange tanker gennem befolkningens hoveder om hvordan man ville sætte det hele i gang - og snakken den gik. Ved et møde den 12. december 1898 i Medaljeforeningen for Ravnebjerg By, Mark og Skovbrug blev følgende bestemt og nedfældet i et protokollat som følger:

Foreningens fane skulle, nãr den sidst levende af de underskrevne var død, overdrages til den kommende nye kirke i Ravnebjerg.

Det vii være kirkeudvalget, der er bestemmende for brugen af fanen og for behørig opbevaring al samme.

Menighedsrådet overtog fanen da den sidst levende af Medaljeforeningens medlemmer var død i januar 1923. Det var husmand Jens Johansen boende i Fladbjerg.

Fanen opbevaredes i kirken til november 1930, hvorefter den blev overdraget til museet på Koldinghus.

Fanen var, da menighedsrådet overtog den, meget brøstfældig og de 7 år, den var opbevaret i kirken, havde også sat sine mærker.

Fanen blev afleveret på museet af to af menighedsrådets medlemmer, Gårdejer Rasmus Larsen, Lykkenslund og Rentier Rasmus Skovsgård, Skovsgård den 28 november 1930.

 

De forskellige arbejder ved opførelsen af kirken samt dens inventar er udført af følgende håndværksmestre: murerarbejdet brødrene A & H Schmidt, Odense, tømrer og en del af snedkerarbejdet tømrermester Marinus Jensen, Glamsdalen, malerarbejdet malermester

O. Aagård, Odense, skiferdækarbejdet skiferdækker Ernst, Odense, kobberdækarbejdet kobberdækker Wassilefsky, Odense, glarmesterarbejdet glarmester Jørgen Rasmussen, Odense, sadelmagerarbejdet sadelmager Neumann, Odense, gørtlerarbejdet gørtler Sørensen,Odense, bilIedskærerarbejdet. billedskærer Sørensen Odense, kloak og brolæggerarbejdet Hans Jørgensen og Søn, Odense, smedearbejdet smedemester Busch, Odense, lynafleder mekaniker Johs Larsen, Odense, varmeanlægget Langes Jernstøberi, Svendborg, kirkeklokken De Schmidtske Klokkestøberier, Aalborg og murstenene er fra teglværkerne i Stenstrup.

En løber er anskaffet ved gave fra gdr. Hans Lorents Larsen og hustru i Ravnebjerg med tilskud af frivillige gaver fra andre.

Som nævnt foran blev der indkøbt 4 skp. land til byggegrund og kirkegård; man mente den gang, at dette areal var stort nok til begravelsesplads for kirkedistriktet. Efter 25-30 års forløb viste det sig at pladsen var for lille. Da kirkegården kun kunne udvides mod vest, blev der i året 1933 købt Ca.2 skp. land matr. nr 4 af gårdejer Peter Rindebæk Ravnebjerg Vestergård og lagt ind til kirkegården, købesum 300 kroner. Da den sydlige ende af den indkøbte jord lå meget lavere end den gamle kirkegård, blev den i vinteren 1933-34 fyldt op af tiloversbleven jord fra udvidelsen af vejen gennem Ravnebjerg. (afskrift uden kildeangivelse).

 

1903

 

I arkivmaterialet findes en kladde af Ravnebjerg kirkes første regnskab for året 1903. Det fremgår deraf at overskuddet beløber sig til 50,59 kroner. Balancesummen udgør 128,30 kroner.

 

Det fremgår, at en daglejer i 3 dage koster 6 kroner, reparation af varmeapparat 1,50 kroner. Der er 8 bilag i regnskabet signeret af Pastor Elmquist.

 

1926

 

Kirken formodes at have været oplyst med levende lys indtil 1926, da der blev

installeret elforsyning til kirken. Ravnebjerg Transformatorseiskab tilbød at levere strøm til 85 øre pr kw time mod at menighedsrådet sørgede for måler og ledningsnet. Installationen i kirken var i

 licitation og Georg J. RambøI, Odense fik overdraget arbejdet for den nette sum af 439 kroner.

 

Kirkeministeriet skulle godkende el-installationen og provstiudvalget godkendte endeligt den 29 november 1926.

 

1927

 

Der findes ikke meget materiale fra 25 års jubilæet men ifig. kirkebladet blev kirkens 25 årsdag mindet ved en smuk fest i kirke og forsamlingshus. Biskop Rud og sognepnesten talte i kirken.

 

Der har været et traktement med kaffe og wienerbrød. Der var købt kager for 41 kroner hos bager Gammelgård i Holmstrup - 3 liter kaffefløde og diverse købmandsvarer for 89,84 kroner hos købmand Henriksen i Ravnebjerg.

Det fælles kaffebord i forsamlingshuset var besøgt af 158 af sognets beboere samt en del særlig indbudte.

 

Prisen pr person var 1 krone

 

1928

 

Der var i sognet en del debat om isætning af en ny låge ind til kirkegárden i det syd østlige hjørne ud til bygaden. Ifølge skrivelse havde man diskuteret emnet ved kirkefesten den 18. december 1927.

4 beboere med Chr. Jørgensen, Ruerne i spidsen, tilbød at fremskaffe og lade opstille en ny låge og anmoder menighedsrådet om at foranledige myndighedernes tilladelse. Nogle uoverensstemmelser førte til, at det fremlagte tilbud blev trukket tilbage for dog senere efter diverse forhandlinger at blive godtaget af alle parter.

 

1930

 

Opvarmningen af kirken pâhvilede graveren og hans arbejde i den forbindelse henføres under regulativ for fyrbødertjenesten.

Fyrbøderen skal pãbegynde fyringen 14 timer før kirkens benyttelse om vinteren, således at temperaturen kan være 10 grader C i bænkhøjde ½ time før kirketid.

Fyrbøderen skal efter hver fyring gøre ryddeligt ved ovnen. Optændingsbrændet skal leveres af menighedsrãdet. Har fyrbøderen forfald skal han stille med en stedfortræder der skal godkendes af sognepræsten.

I 1930 var kommunikationen ikke så kompliceret som i dag. Telegrafen blev rimelig tit benyttet og telefonen var under opsyn af telefondamen, der fulgte godt med i hvad der skete distriktet.

Skulle man give en besked kunne telefondamen nemt være forbindelsesleddet. Men brevposten var udbredt og postbuddet blev det selvfølgelige bindeled mellem sognets beboere.

Brevportoen var - 4 øre - set med nutidens øjne - til at overse.

 

1939

 

Der blev i sognet holdt søndagsskole og efter billedet at dømme var der mange børn i området. (48 børn). Hos Chr. og Anna Petersen, Godthåb, Nielstrupvej har søndagene været et tilløbsstykke.

 

1940 - 1970

 

Da der ikke foreligger noget arkivmateriale fra Ca.1940 til 1970 har det ikke været muligt at skrive om denne periode. Der er dog et avisudklip fra 50 ãrs jubilæet 1952, hvor sognepræsten pastor Pedersen udtalte glæde over, at hvor for 1000 âr siden Odins ravne (Ravnebjerg) kunne se ud over Fyn, sá man nu 37 kirker.

Biskop Ølgård havde også søgt i arkiverne efter stof til sin tale, men havde kun fundet beretningen om en dramatisk mårjagt på Skovsgård og kun lidt om Ravnebjerg kirke. Provst Rasmussen fremhævede i sin tale, at et kirkejubilæum adskilte sig fra et almindeligt jubilæum, hvor det var mennesker, der skulle æres.

"Kom til din kirke, fordi du hører menigheden til, her samles vi ikke om mennesker." Pastor Reiss, Korup: I kirken skal vi hente vor opmuntring og vor ydmygelse. Kirken er det sted, hvor vort dagligliv ses i evighedens perspektiv.

 

1971

 

Ravnebjerg menighedsråd har i drøftelser i 1970 besluttet at anskaffe et nyt orgel til afløsning afdet gamle harmonium og proceduren sættes i værk i 1971 med tilladelser fra kirkeministeriet, stiftsøvrigheden, nationalmuseet og andre bevilgende myndigheder.

Prisen andrager Ca. 67000 kroner.

 

1992

 

Menighedsrådet beslutter at opføre et sognehus i tilknytning til kirken, idet der er et udtalt behov for et samlingssted efter kirkelige handlinger.

 



   
Uptime-IT ApS