Ubberud og Ravnebjerg Kirke  
2.jpg
3.jpg
4.jpg
5.jpg
8.jpg
9.jpg
10.jpg
11.jpg
12.jpg
 
 
   
         

 

Ubberud Kirke


Den ældste del er fra ca. 1200 og er bygget af mursten og enkelte kvadre. Oprindelig havde kirken træloft.

 

Kirken har i gamle dage tilhørt Sct. Knuds kloster i Odense, hvilket formodentlig var en følge af, at dens efter sagnet omtalte opbygger, Ubbe, med alt sit gods gav sig did.

 

Sagnet om Ubbe.

Optegnet af TH. B. Bircherod.
(fra præsteindberetningen af 1756)
Der var 4 brødre: Ubbe, Troels, Højen og Gunnar eller Gunde. Alle 4 har boet i Ubberud sogn og ikke af ringe stand, som af gamle viser og digte kan fornemmes. 
Troels har boet i Troelse og ejet al den grund som de ryttergårde udi i samme by tilhører, og kaldes derfor rettelig Troels-Rud og ikke Troelse. Den samme Troels skal have tilhørt de 3 jomfruer, om hvilke en vise melder, at de ved Stegsted, af røvere blev ynkelig myrded, der de en morgenstund ville gå til ottesang i Odense eller Paarup Kirke, som er en af de ældste her i landet, om hvilket gruelige mord den kilde ved bemeldte Stegsted skal være endnu et vidnesbyrd. 
Gunde eller Gunnar boede i Gundese og ejede den jord, som de to ryttergårde der er underlagte, og kaldes derfor rettest Gundes Rud eller Gunnars Rud. 
Ubbe boede i Ubberud og ejede al den grund, som de 5 ryttergårde der er tillagt, og kaldes derfor rettest Ubbes Rud. 
De to første, Troels og Gunde, havde børn, men ikke stor middel; Ubbe havde ikke børn, men god formue, hvorfor de to første lå om borde med Ubbe, at han skulle testamentere deres børn, og såsom han blev gammel lovede de ham al tjeneste i hans alderdom, dersom de måtte få hans midler. Men Ubbe, som troede dem ikke, resolverede for at blive dem kvit, at bygge en kirke for sine midler. Grundvolden dertil blev lagt på en høj ved Erneberre, som kaldes Erneberre Banke, og hvorfra man havde en skøn prospekt; skov og sø og kan tælle 18 á 19 kirker, så og så mange herregårde. Der siges, at en hvid due tog lidet af deres materialer i næbbet og førte det hen til det sted, hvor kirken nu står; dog reflekterede der ingen på dette, men siden skal alt dette, de byggede om dagen, være bortført om natten til samme sted, hvorefter de kontinuerede der med bygningen. 
Den føromskrevne Ubbe blev blind i sin alderdom og fik lyst til at spise et kallun hver dag, hvilket et kvindfolk i huset skulle tilberede ham. Engang skete det, at hun ikke havde kallun tog hun en "hattefieldt", skar i stykker og kogte suppe på. Det var set, blev åbenbaret af et barn i huset. Ubbe blev vred, gav sig ind i St. Knuds Kloster og forærede alt sit gods dertil, hvoraf ordsproget blev, at Ubberud skov blev givet til klosteret for et kallun, og samme skov kaldes endnu af de gamle for: "Kallun skoven". 

 



   
Uptime-IT ApS