Ubberud og Ravnebjerg Kirke  
2.jpg
3.jpg
4.jpg
5.jpg
8.jpg
9.jpg
10.jpg
11.jpg
12.jpg
 
 
   
         

 

Ravnebjerg kirke


Da biskop Stein i april mâned 1891 holdt visitats i Sanderum kirke og sognets skoler, så han, at beboeme i sognets vestlige del - Ravnebjerg m.v. - havde langt til sognekirken i Sanderum. Dette blev indberettet til ministeriet, som tog sagen op til overvejelse. Det blev da foreslået at lægge en kirke i nærheden af Hesbjerg, hvortil så skulle høre Ravnebjerg m.v. samt en del af Ubberud og Vissenbjerg sogne. Men da denne plan ikke ville forkorte kirkevejen for Ravnebjerg by, blev det ved kongelig resolution af 4. juli 1892 bestemt at bygge en kirke i Ravnebjerg by og kun for Sanderum sogns vestlige distrikt.

Der blev nu røre blandt distriktets beboere, og da man troede, at beboerne selv skulle erholde en del af udgifterne til kirke og kirkegård, blev der et møde om sagen og der blev valgt et udvalg eller en bestyrelse til at varetage beboernes interesser. En indsamling af frivillige pengegaver blev foretaget, og for disse penge blev der afgdr. Rasmus Mortensen købt 4 skp. Land (matr.nr. 4) til byggegrund og kirkegård - købesum 900 kr.

Jorden til kirkegården skulle ikke overtages og blev ikke overtaget førend kirken skulle bygges. Da pengebidragene ret hurtigt blev indbetalt og sat i Sparekassen, blev kapitalen forøget en del, således at der foruden købesummen, da kirken skulle bygges og jorden blev overtaget, blev penge til dræning og opsættelse af kampestensmur mod gaden og imod vest samt hegn udenom kirkegårdspladsen Planeringen af kirkegården foregik ved frivillig arbejde. Stenene til muren mod gaden og mod vest blev også leveret gratis af beboeme.

Den 30 april 1892 tog daværende sognepræst for Sanderum sogn pastor

P. Krarup sin afsked p.g.a. alder. Den nye sognepræst pastor Alfred Georg Elmquist blev kaldet til, når Ravnebjerg Kirke blev bygget, da at holde gudstjeneste der hver helligdag skiftevis for og eftermiddag, og indtil den tid hver anden helligdag i Ravnebjerg Skole. Konfirmationerne skulle afholdes i Sanderum Kirke.

I.h.t. forannævnte kongl. Resolution af 4 juli 1892 skulle kirken ikke bygges førend 8 år efter den nye præsts kaldelse. Årsagen hertil var, at midlerne til kirkens opførelse skulle komme fra en fæstegård i Sanderum, der hørte til præstekaldet og skulle sælges når fæstemålet var udløbet ved fæsterens dod. Fæsteren var Lars Hansens enke, der var gammel, og ikke mentes at ville leve ud over de fastsatte 8 år, hvad hun heller ikke gjorde, thi hun døde juledag 1892. Af forskellige årsager gik der alligevel 2 år mere end de 8 år, førend der blev bygget kirke.

Tegningen til kirken, der er opført i romansk stil og består af kor, tøndehvælvet skib og tårn med spir mod øst, er udført af kongelig bygningsinspektør arkitekt J. Wilh. Petersen, Odense, der forestod og havde tilsyn med arbejdet.

Omkostningeme ved opførelsen af kirken samt løst og fast inventar udgjorde 23.000 kroner, er i henhold til ovenmevnte kongelig resolution og senere ministerielle bestemmelser af 30. september 1893 og 23. marts 1903 taget af Sanderum sognekalds embedskapitaler. - af samme midler er der endvidere taget 3000 kroner til vedligeholdelsesfond. Disse er henlagt under Stiftets offentlige midlers bestyrelse.

 

 



   
Uptime-IT ApS