Kirkens oprindelse og dens ejere
Kirken har i gamle dage tilhørt Sct. Knuds kloster i Odense, hvilket formodentlig var en følge af, at dens efter sagnet omtalte opbygger, Ubbe, med alt sit gods gav sig did.
Sagnet om Ubberud Kirke
Optegnet af TH. B. Bircherod.
(fra præsteindberetningen af 1756)
Der var 4 brødre: Ubbe, Troels, Højen og Gunnar eller Gunde. Alle 4 har boet i Ubberud sogn og ikke af ringe stand, som af gamle viser og digte kan fornemmes.
Troels har boet i Troelse og ejet al den grund som de ryttergårde udi i samme by tilhører, og kaldes derfor rettelig Troels-Rud og ikke Troelse. Den samme Troels skal have tilhørt de 3 jomfruer, om hvilke en vise melder, at de ved Stegsted, af røvere blev ynkelig myrded, der de en morgenstund ville gå til ottesang i Odense eller Paarup Kirke, som er en af de ældste her i landet, om hvilket gruelige mord den kilde ved bemeldte Stegsted skal være endnu et vidnesbyrd.
Gunde eller Gunnar boede i Gundese og ejede den jord, som de to ryttergårde der er underlagte, og kaldes derfor rettest Gundes Rud eller Gunnars Rud.
Ubbe boede i Ubberud og ejede al den grund, som de 5 ryttergårde der er tillagt, og kaldes derfor rettest Ubbes Rud.
De to første, Troels og Gunde, havde børn, men ikke stor middel; Ubbe havde ikke børn, men god formue, hvorfor de to første lå om borde med Ubbe, at han skulle testamentere deres børn, og såsom han blev gammel lovede de ham al tjeneste i hans alderdom, dersom de måtte få hans midler. Men Ubbe, som troede dem ikke, resolverede for at blive dem kvit, at bygge en kirke for sine midler. Grundvolden dertil blev lagt på en høj ved Erneberre, som kaldes Erneberre Banke, og hvorfra man havde en skøn prospekt; skov og sø og kan tælle 18 á 19 kirker, så og så mange herregårde. Der siges, at en hvid due tog lidet af deres materialer i næbbet og førte det hen til det sted, hvor kirken nu står; dog reflekterede der ingen på dette, men siden skal alt dette, de byggede om dagen, være bortført om natten til samme sted, hvorefter de kontinuerede der med bygningen.
Den føromskrevne Ubbe blev blind i sin alderdom og fik lyst til at spise et kallun hver dag, hvilket et kvindfolk i huset skulle tilberede ham. Engang skete det, at hun ikke havde kallun tog hun en "hattefieldt", skar i stykker og kogte suppe på. Det var set, blev åbenbaret af et barn i huset. Ubbe blev vred, gav sig ind i St. Knuds Kloster og forærede alt sit gods dertil, hvoraf ordsproget blev, at Ubberud skov blev givet til klosteret for et kallun, og samme skov kaldes endnu af de gamle for: "Kallun skoven".
I 1308 blev degneretten af Ubberud Kirke henlagt til skolemester-løn ved pogeskolen på Frue kirkegård i Odense.
-På det tidspunkt lå kirken her altså
-det ældste årstal for kirken.
1471 bekræftede paven Knudsbrødrenes ejendomsret til Ubberud Kirke.
1489 bekræftede kong Hans Knudsbrødrenes ejendomsret til Ubberud Kirke.
1512 blev Ubberud sogn lagt til Korup, meddeles et sted. - Dog næppe rigtigt.
1572 først dette år, mener andre, skete sammenlægningen med Korup.
1664 var, ifølge landets gamle matricul, kirken kongens.
1698 - 30/7: Kgl. skøde til Erich Steensen, kancelliråd, amtmand over Assens og Hindsgavl amter (for at betale ham resterende løn for ca. 6år).
1698 - 28/12: Overdrog Erich Steensen kirken til sin søn (dvs. svigersøn) Frederik von Winterfeld (han blev i 1694 gift med Sophie Steensen, som døde juni 1695).
1699 - 17/12: Pantsatte Frederik von Winterfeld til Niels Leth, kgl. Majestæts velbetroede assessor i Cammerkollegiet, for 500 rigsd. Ubberud Kirke med jus patronatis og al anden tilliggende og herlighedsejendom og landgilde. Skulle være uopsagt i 3 år.
1707 - 25/3: Skøde fra Frederik von Winterfeld til borgmester i Odense Jens Christensen på Ubberud Kirke. - (Jens Christensen var, foruden at være borgmester i Odense stor godsejer, idet han i 1694 havde købt Margaard med tilliggende af den i von Winterfelds obligation af 17/2-1699 nævnte assessor Niels Leth. - Herved kom Ubberud Kirke altså ind under Margaard).
1708 - 26/7: Udstedte Jens Christensen Schoubo til major Jørgen Tyge Seefeld skøde på Margaard og derunder flere kirker, hvoriblandt var Ubberud Kirke.
1733 - 11/6: Udstedte Gustav Grüner til frk. Anna Christiane Stockfleth en 4% obligation på 2000 rigsd. Courant "hver rigsdaler til 96 dansk" mod pant i Margaard - samt i Ubberud Kirke. Denne obligation blev slettet af pantebogen 11/6-1749. (Jørgen Tyge Seefeld døde 1723 efterladende en enke af 2. ægteskab Margrethe Jørgensdatter Due, som 1726 ægtede kaptain, senere general Gustav Grüner).
1762 - 3/6: Ved testamente af denne dato testamenterede general Gustav von Grüner Margaard med tilliggende, derunder Ubberud Kirke, til sin ældste datter Ebba Ovidia Grüner, gift med oberst Chr. Schøller. Da generalen døde i 1763, blev der holdt skifte, og en udskrift af dette blev 29/6-1763 tinglyst i Fynbo Landsting som adkomst på Margaard med tilliggende for hans ovennævnte datter.
1778 - 14/4: Udstedte Ebba Ovidia Grüner, sl. oberst Christian Schøllers enke, til en søn Gustav Grüner Schøller skøde på Margaard med tilliggende med flere kirker, hvoriblandt Ubberud Kirke med 2 huse i Ubberud by.
1787 - 11/6: Udstedte Gustav Grüner Schøller til Margaard, kgl. Majestæts Generaladjutant, til Niels Henriksen, boende Nye Tanggard i Ubberud sogn, skøde på bl.a. Ubberud Kirke og i Ubberud by 2 jordløse huse, som er byggede på kirkens grund. Købesummen var 5000 rigsd.
1796 - 13/2: Skøde fra Niels Henriksen til kammerråd Holm, Odense på Ubberud Kirke og 2 jordløse huse. Købesum 5800 rigsd.
1801 - 12/12: Udstedte fru Anna Catrine Dorthea Holm, f. Prøven, til Niels Henriksen på Nye Tanggaard skøde på Ubberud Kirke og 2 jordløse huse på kirkens grund. Købesum 5800 rigsd.
1826 - 22/2: Ifølge et af denne dato af Niels Henriksen og hustru Mette Jørgensdatter oprettet testamente skulle sønnen Jørgen Nielsen, som da var 25 år, have Eistruplund med tilliggende og løsøre samt Ubberud Kirke med 2 huse med samme ret og rettighed, hvormed testatorerne selv ejer det, mod at han svarer sine søskende visse ydelser.
Efter Niels Henriksens død blev der holdt skifte, og en udskrift heraf blev lyst 12/11-1829 i Odense herreds ret som adkomst for Jørgen Nielsen på Eistruplund, kirken med 2 huse.
1837 - 4/12: Extract af auctions protokollen i hvis følge Ubberud Kirke med underliggende er tilslaget og apr. af secretair cand. jur. A. B. Clod på Hvedholm. Tinglyst 14/1-1878.
1839 - 20/2: Abraham Basballe Clod, secretair. Auctionsskøde på Ubberud Kirke. Jørgen Nielsen af Eistruplund forhen tilhørende kirke underhørende 2 huse ved kirkegården.
1841 - 18/5: Ved brandtaxation anføres følgende: Kirken tilhører inspektør Clod på Hvedholm. Kirkebygningen, hvoraf choret er i østen og tårnbygningen i vesten ende, er opført af 2 al. grundmur med egespærværk, tegltag. Den er 29 al. lang, hvoraf choret, indeholdende 2 små hvælvinger, er 11 al. langt og 11 3/4 al. dybt, skibet og tårnet 18 al. langt, 18 3/4 al. dybt. Skibet er delt i 2 hvælvinger, under tårnet bræddeloft. I kirken er gulvet af brændte mursten, en altertavle med bord, prædikestol, 2 stole i choret til præst og degn, 26 åbne stole på hver side i kirken til menigheden samt pulpitur i nordre side 15 1/2 al. langt og 5 alen dybt, hvori opgangen og 12 stolestader. Tømmeret indvendig i tårnet er af egetræ, i tårnet findes en malmklokke. I vestre gavl er opført et våbenhus af 3 fag egebindingsværk med murede tavl og tegltag.
1852 - 20/12: Købmand P. Rasmussen, Odense. Skøde fra secretair Clod på Ubberud Kirke og 2 lejehuse. Købesum 6800 rigsd.
1858 - 8/1: Justitsråd Niels Langkilde, Bramstrup, skøde fra købmand P. Rasmussen i Odense på Ubberud Kirke og 2 huse. Tinglyst 25/2-1858. Købesum 10.500 rigsd.
1897: Købtes Ubberud Kirke af boghandler Carl Christian Milo, ejer af Hesbjerg.
Om grunden til kirkens overgang til selveje synes der at være lidt modstridende oplysninger. Sandheden er vel en blanding af begge dele.
Fra en side meddeles: Kirken var efterhånden blevet forfærdeligt forsømt, fordi kirkeejeren (Milo) hverken ville og formodentlig heller ikke økonomisk kunne udføre fornødne arbejder og forbedringer. Stolene var grimme, midtergangen så smal, at en kiste ikke kunne bæres ud, men skubbedes på en slags trækvogn. Kakkelovnen røg og gav ingen varme. En juleaften i frost og snefog måtte døre og vinduer lukkes op på grund af røg. Næste dag, juledag, i 10 graders kulde gav kakkelovnen slet ingen varme. Til sidst erklærede kirkeministeriet, at kirken skulle fratages ejeren og overgå til selveje. Dette skete i 1925. Og så blev en omfattende restaurering foretaget. Der blev lagt nyt gulv (træ), midtergangen gjort bredere, pulpituret i nordsiden taget ned, pulpituret til orglet gjort lysere og lettere, orglet fik elektrisk bælgtrædning, elektriske lysekroner anskaffedes, varmeanlæg indlagdes.
Fra anden side ser sagen sådan ud: Ved synet 15/6-1923 anføres: "Kirketiendeejeren hr. Milo, Odense, ønskede tilført, at han agter i nærmeste fremtid at forlange kirken afleveret ved en kommission". Herom sender Milo 15/6 samme år en skrivelse til provst Vedsted, Stenløse.
1925 - 8/7: Afholdtes i henhold til kirkeministeriets skrivelse af 4/6-1925 en ekstraordinær synsforretning til Ubberud Kirkes aflevering til selveje.